Dagsarkiv: lørdag, 30. januar 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte lørdag samt dermed også den syvende fridag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder blidt, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktikske opgaver, derefter kørte vi til Aldi på Søndre Ringvej og da vi havde handlet ind der, hentede vi en pakke hos Shelle, der ligger lige ved side af Aldi, før vi kørte hjem samt hjalpes med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Derefter klarede vi udpakningen af pakken fra IwonaTec, der kom i torsdags, og desværre var fire af varerne gået i stykker, så nu skal min Skat lige havde skrevet en e-mail til IwonaTec.

Dertil kommer, at vi begge to har været ud at løbe, for først løb vi mine 600 meter, hvorefter min Skat løb 13,4 kilometer og jeg løb 300 meter, min Skat har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, bogfører samtlige af indeværende måneds kasseboner, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/01/30/0401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, baconomsvøbt farsruller, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 61. og januar måned samt dermed også indeværende års 30. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der på trods af det allerede har givet masser af vand næppe formår at holde sig tæt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 6,8 grader, blæser vinden med otte meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder sidste års tilbageværende plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på 13,4 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og gravad filet, der er pyntet med sennepsdressing …

2016/01/30/0301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 600 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab, hvilket var både den tredje løbetur efter min otte uger lange højst ufrivillige løbepause samt årets tredje af slagsen.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 61. og januar måned samt dermed også indeværende års 30. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne stadigvæk ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.