Årets 42. lørdag samt dermed den syvende fridag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktisk opgaver, derefter klaret vi dagens indkøbstur, der bragte os via Musicon til Aldi på Søndre Ringvej samt hjemad via Musicon. Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi spiste frokost.
Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at ordne diverse små praktiske opgave via sin computer, pakke min nye computer ud samt installere diverse programmer på den og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 15 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, skrive de nye maxier ind i en database, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.