Dagsarkiv: tirsdag, 2. juni 2015, 20:15

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… årets 153. samt både sommerens og juni måneds anden af slagsen over Køgevej druknede, da vejrguderne midt på formiddagen valgte at åbne for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

Aftens menu …


Hverdagen.

2015/06/02/0201.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, stegte medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Årets allerførste ærter


Hverdagen.

Da min Skat og jeg kom hjem fra Poul, gik vi en lille runde ude på altanen, så vi kunne se, hvordan alle årets efterhånden ikke helt små plantepusser har det. Det viste sig, at den ene af årets to ærteplanters allerførste bælg …

2015/06/02/0101.jpg

… var både plukke- samt spisemoden og selv om der kun var fem ærter i den, hvilket desværre kun gav en lille bitte smagsprøve til os hver, så kan vi alligevel godt fortælle jer, at årets allerførste ærter af egen avl smagte en hel del bedre end de ærter, vi indtil videre har nået at købe i år.

Kort nyt – Del 21


Hverdagen.

Så har Poul haft besøg af en visitator fra Herlev Kommunes Hjemmepleje og det endte med, at han har fået bevilget syv timers hovedrengøring, hvilket vil sige, at der vil bliver gjort kraftigt rent i hans badeværelse, tekøkken samt entre.

Han har også fået bevilget et besøg af en ergoterapeut, der skal vurdere, hvilke hjælpemidler der kan være med til at lette hans dagligdag samt hvilke af de huslige opgaver, der fremover skal udføres af en social- og sundhedsassistent.

Bogsold


Hverdagen.

Da jeg handlede ind for Poul i Herlev bymidte, kom jeg blandt andre forbi Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter, hvor jeg lod mig friste til at købe Fredrik T. Olssons thriller "Kædens sidste led" …

2015/06/02/0001.jpg

… der var sat ned fra 299,00 kroner til en rund tyver.

Kort nyt – Del 20


Hverdagen.

Så har Poul været på Herlev Sygehus radiografiske afdeling for at få røntgenfotograferet sit hjerte samt sine lunger og på Lungeambulatoriet for at få målt sin lungekapacitet samt blive undersøgt af en læge.

Dermed fik jeg bekræftet min mistanke, for undersøgelserne viste desværre, at Poul har KOL, til al held er det på nuværende tidspunkt så ikke slemmere end at symptomerne kan lindres ved hjælp af medicin, der skal indtages via inhalator.

Det vil sige, at Poul fremover skal have en type medicin via inhalator en gang i døgnet altså hver morgen og en anden type medicin via inhalator to gange i døgnet altså hver morgen samt aften, han har også fået en tredje type medicin, der skal tages via inhalator efter behov altså når han vejrtrækning er besværet.

Endnu videre har Poul fået en plads på et så kaldt rehabiliteringshold, der starte op mandag den 15. juni, hvor han blandt andet skal skal lære om kost og livsstil samt træne.

Lidt om juni måned


Hverdagen.

Den sjette af et kalenderårs tolv måneder er juni, der også er den anden af et kalenderårs måneder, der har 30 dage. Juni måned er opkaldt efter den smukke romerske gudinde Juno, der svarer til den græske gudinde Hera. Juno er himlens og jordens herskerinde samt gift med overguden Jupiter, der er den fornemmeste af alle de romerske guder, dertil kommer, at Juno er kvindernes gudinde, da hun er gudinde for fødsler samt ægteskabslykkens gudinde og derfor anså man tidligere juni måned for en være en rigtigt god måned at gifte sig i.

Juni måneds gamle danske navn er skærsommermåned og da ordet skær betyder lys, angiver det, at det nu er højsommer.

Da de første nætter i juni måned som regel er stjerneklare, kaldte man dem tidligere for jernnætterne.

I Danmark har juni måned været et kalenderårs sjette måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Hvis foråret har været bare nogenlunde rimeligt, så er det nu blevet tid til at afgræsse eller høslætte, som det også hedder, engene, så man kan begynde at samle græs, der kan tørres, så det kan bruges som hø i løbet af vinteren, lige som det også er ved at være nødvendigt at komme i gang med lugningen af haven.

Nu er det også ved at være på tide, at man kommer i gang med omplantningen af knold- samt kålplanterne lige som juni måned også er det bedste tidspunkt af året til indsamling at krydder- samt lægeurter.

Hvis man i det gamle danske bondesamfund havde lidt tid til overs i løbet af juni måned, så brugte man den på at forsætte med at reparere alle former for køretøjer samt værktøj, lige som man også fik tækket gården samt begyndte på indsamlingen af brænde til den kommende vinter, og nu hvor køerne var begyndt at komme på græs samtidigt med de havde kalve, gav de jo masser af mælk, så derfor var gårdens kvinder travlt bekræftede med fremstillingen af både ost samt smør.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil juni måned regn give bonden korn og Sankt Hans er ofte meget regnfuld, hvilket jo er godt for både miljøret samt naturen, da man dermed ikke kan komme til at brænde sankthansbålene af.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal man bede om regn før midsommer, for senere kommer den helt af sig selv.

End videre så anbefales det, at man drikker eddike samt frisk kildevand om morgenen og at man holder sig fra fedt flæsk samt stegt mad ligesom man skal være forsigtig med at spise ost i løbet af juni måned.

Nedtællingen er begyndt …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i overmorgen, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores to uger og tre dage altså i alt 17 dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi holder forsommerferie fra og med på fredag den 5. juni 2015 samt til og med søndag den 21. juni 2015.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… årets 153. samt både sommerens og juni måneds anden af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.