Dagsarkiv: mandag, 25. maj 2015, 20:30

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… årets 145. samt både forårets og maj måneds syvendesidste af slagsen over Køgevej …

2015/05/25/0901.jpg

… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele natten.

Aftens menu …


Hverdagen.

2015/05/25/0801.jpg

… kogte ris ( de ligger i bunden ), kylling i karry ala Peter med fint snittet løg og en fintsnittet rød peberfrugt, der er pyntet med en håndfuld rosiner, samt nogle skriver rugbrød.

Anden pinsedag


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Anden pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange benytter pinsen til at komme på året allerførste skovtur og det gjorde man også i de så kaldte gode gamle dage, hvor der var trængsel på alle de udadgående sporvogne. Faktisk var pinsen en af årets allermest travleste tidspunkter af året for sporvognspersonalet.

Mange havde madkurve med og man lejrede sig på plæner eller ved borde. Til udflugten skulle man have det pæne tøj på, der gerne skulle været helt nyt, hvis midlerne ellers var til det.

Denne tradition med at drage på udflugt i det grønne mødte dog stor missionsk modstand, da udflugterne langt fra var lige velset af alle.

Fra Valby tordnede den indremissionske pastor Ussing imod festlighederne, fordi han mente, det var en alt for løssluppen samt upassende måde at te sig på i en højtid og hans udfald resulterede blandt andet i både revy- samt skillingsviser.

Københavnerne tog i Dyrehaven og i resten af landet gjorde man naturligvis brug af de lokale skove eller parker. Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, som de tog med hjem. Dette er en skik, der kan minde en hel del om det gamle bondesamfundets "sommer-i-byen" traditioner, hvor man tog "majgrønt" i form af nyudsprugne bøgegrene med hjem i fællesskab samt i procession.

Selvom byfolkenes bøgegrene dog var en mere individuel foreteelse, var en hel del af tanken bag dem den samme nemlig at tage sommeren med hjem samt at vise den frem.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er det ikke godt, hvis pinsen byder på vestenvind, da den bringer stærk regn, som vil vare ved i syv uger samtidigt med det helt generelt tegner dårligt for årets vækstsæson.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må det helst slet ikke regne i løbet af pinsen, for pinseregn bliver efterfulgt af tørke, der som reglen vil vare til Sankt Hans.

End videre så er også godt at tjekke løvspringet på både ask og eg, for springer eg før ask, går sommeren i vask, men springer ask før eg, bliver sommer bleg ( læs: solrig ).

Sankt Urbans dag


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Urbans dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Urbans dag og dagen er officiel mindedag for Urban, der fra år 222 og frem til han led martyrdøden i år 230 var pave i Rom, imens byen stadigvæk var hedensk.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er Sankt Urbans dag den så absolute allersidste frisk for at få vårsæden i jorden, men det skal altså allerhelst være sket inden i dag, da den som sår havre på Urbans tid, får store bælge med intet i.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man har nået at så vintersæden, så kan man i dag så småt begynde at spå om kornhøstens størrelse ligesom Sankt Urbans dag er en rigtigt god dag at plante samt så havevækster.

For øvrigt så hvis det blæser på Sankt Urbans dag varsler det megen storm resten af året.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… årets 145. samt både forårets og maj måneds syvendesidste af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

Smut …


Hverdagen.

… og så var år 2015s 21. weekend og de to første dage af årets tre dage lange pinseweekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er der desværre kun en dag tilbage af pinsen, til gengæld kan vi jo så glæde os over, at der forhåbentlig kun er fire hele arbejdsdage tilbage, før min Skat og jeg kan tage hul på den næste weekend.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 4:44 …

2015/05/25/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 4:44 …

2015/05/25/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.