Da jeg fotograferede ugens sjette begyndende solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:22 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… februar måned 28., indeværende års 59. og vinterens allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:22 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

Da jeg fotograferede den lavthængende sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:13 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede den lavthængende sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:13 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:13 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 4,0 grader, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på elve kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice og et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

… samtidigt med jeg ærgrer mig over, at jeg kun var i stand til først at løbe 4.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab, men jeg er simpelthen i for dårlig form til, at jeg kunne klare at løbe mere og det er vel altid lidt bedre at løbe 4.300 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Jeg er rent ud skrevet holdt op med at tælle, hvor mange gange det efterhånden er, at jeg har måtte starte helt forfra med at løbe og dermed også hvor mange gange det er, jeg har kunnet glæde mig over, at nu er jeg endeligt langt om længe nået op på at kunne løbe 4.000 meter, men det ændrer dog ikke på, jeg i dag for allerførste gang i år samt for allerførste gang efter min en måned lange højst ufrivillige løbepause har klaret at løbe 4.000 meter altså fire hele kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejs.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for lidt over seks års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det fjerde af mine delmål, der er 80% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 25% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

… for Solen at trænge igennem det lavthængende trist gråt skydække, så lige nu sender den sine dejlige lune livsgivende stråler ind ad vinduet i opgangen …

… hvilke har fået de tre store grønne planter samt de små rødbladet lykkekløvere …

… der står foran det, til at komme op på rødder, ind ad vinduet i badeværelset hvor vores lille æbletræ …

… der allerede er kommet i forårshumør samt har sat et fint sideskud, retter sine få blade ind i solskinnets retning, ind ad vinduet i køkkenet …

…hvilket har fået både alle planterne, der står foran vinduet, og alle planterne, der står på svævehylden …

… inklusiv vores novemberkaktus …

… og den blomstrende orkide …

… til at komme op på rødder, samt ind ad vinduet i soveværelse …

… hvor alle vores små kaktusser og sukkulenter …

… samt det allerførst hold af årets små plantepusser …

… også er kommet op på rødder samt har rettet deres blade ind, så de kan suge så meget lys og varme som over hovedet taget muligt til sig.

… februar måned 28., indeværende års 59. og vinterens allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et lavthængende trist gråt skydække, Solen meget ihærdigt prøver på at trænge igennem samt komme op over.

Det går desværre den helt forkerte vej, for i løbet af de sidste tre kvarters tid er udendørstemperaturen faldet i stedet for at stige, så lige nu har vi pudsigt nok igen slet ingen udendørstemperatur her i mit lille område af Roskilde eller rettere skrevet … på nuværende tidspunkt af morgen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.