Årets 43. søndag samt dermed også den trettende weekend efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to går i seng.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse praktiske opgaver blandt andet nåede min Skat har løbet femten kilometer og jeg nåede at vaske samt stryge en maskinfuld altså 5 stykker tøj, hvilket var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der bagefter kom på plads ovenpå den hvide kommode, der lige for tiden står i stuen, samt vande plantepusserne på altanen.

Da vi begge to havde været i bad samt fået frokost, kørte vi en tur ind til Accords midlertidigt butik i Skinnergade i København, hvor vi købte lidt "nyt" musik og på hjemvejen handlede vi lidt ind hos Ikea, hvor vi blandt andet købte otte hvide rappe gæstehåndklæder.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… købte burgerboller …

… der er fyldt med købte kyllingeburger, der er smagt til med peber og salt, samt skriver af cherrytomater og en gul peberfrugt …

… der er pyntet med lidt ketchup.

Meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask og hvis vi lige ser bort fra, at burgerbollerne er fremstillet af hvedemel, så er resten af måltidet sundt ikke kun for os, men også for miljøet.

Så har vi lige fået puttet min Skats klædeskab …

… helt rigtigt på plads, så nu begynder det så småt meget småt at ligne et soveværelse.

… har i den grad været på rundtur i mit område af Roskilde, for der ligger masser af små og store bunker med kulørte nedfaldne blade …

… over alt. Til al held er det dog ikke lykkes for træruskeren at få alle bladene til at forlade deres plads på buskene og træerne, men mod den så ikke bare kommer forbi en gang mere ?

😉

Ind til videre findes træruskeren godt nok kun i min fantasi, selv om den sagnens kunne være en af efterårets mange små søde væsner, men for mig giver det en virkelig god mening, at der findes et væsen, der hvert efterår sørger for at selv de allermest egenrådige visne blade, der simpelthen bare ikke vil forlade deres plads på buskene samt træerne, kommer til at gøre det og mange gange ligger alle de nedfaldne kulørte blade jo i en cirkel rundt om busken eller træet, de før sad på, ganske som hvis et eller andet væsen havde stået og rusket i busken eller træet lige indtil selv det allersidste af alle dets blade er faldt af.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 10,0 grader, beder årets plantepusser om solskin samt varme ude på altanen, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på femten kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg bare ikke havde det i mig, der skulle til, så jeg kunne komme ud at løbe i dag.

Klokken 3:00 i nat fik vi så endelig langt om længe den time tilbage, der blev hugget fra os i foråret, da vi gik over til sommertid.

Jeg har aldrig forstået meningen med dette ændring af tiden cirkus, da jeg er så naiv, at jeg tror, det er fuldstændigt lige meget, om man bruger strøm til oplysning af boliger, fabrikker, institutioner, kontoer, veje med meget mere om morgen eller om aften, for det kommer nok til at belaste miljøet lige meget uanset hvilket tidspunkt af døgnet, man bruger strømmen.

Til gengæld kan jeg se, at min Skat og jeg her til morgen kommer til at skulle spilde mindst en times tid, som helt sikkert godt kunne være blevet brugt til noget meget hyggeligere samt langt sjovere, end at skulle stille alle vores ure om fra sommertid til normaltid.

Dertil kommer så, at mit indre ur altså ikke bare lige kan omstilles ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, men derimod nok kommer til at skulle bruge de trationelle to til tre uger, før det har fundet ud af, at nu er klokken en hele time mindre, end det klokkeslæt mit indre ur har skulle tror klokken var de sidste lidt under syv måneders tid.