Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen, Oplevelser.

Så er den niende dag i vores sytten sammenhængende dage lange skønne sensommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er for længst gået ned og lige om lidt går vi også i seng, men jeg vil dog lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 6:00 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad samt min morgenthe, før jeg klokken lige præcist 7:00 ydede den på alle søndage, lørdage, helligdage samt øvrige arbejdsfridage helt normale telefonvæknings service overfor Poul.

Min Skat stod op ved 7:00 tiden, hvorefter han nyd sin morgenmad og da vi begge to havde været i bad samt fået tøj på og jeg havde smurt dagens madpakker, kørte vi hjemmefra.

Kursen blev sat i retning af Ebeltoft og måske var det et dumt valg, for jo tættere vi kom på Ebeltoft, jo mere regnede det, og da vi nåede fem til Turistbureauet i Ebeltoft, stod regnen ned i tykke torve, så vi blev siddede i vores lille bil i et lille kvarters tid, imens skyerne blev tømte.

Vi brugte cirka et kvarters tid hos Ebeltoft Turistbureau, hvor vi fik fat på nogle forskellige brochure med forslag til vandreture i Nationalpark Mols Bjerge, før vi gik tilbage til vores bil.

Vi startede med at køre en lille tur i området lige udenfor Ebeltoft, altså det område hvor vi sidste havde lejet et sommerhus, før vi kørte tilbage til den del af den store parkeringsplads ved Fregatten Jylland, hvor der ikke er tidsbegrænset parkering, der fandt vi en god parkeringsplads til vores lille bil, så den kunne nyde udsigten til Ebeltoft Vig, imens vi gik en lille tur op til Ebeltofts gamle bymidte, hvor vi så på de mange gamle vind og skæve huse samt besøgte Mols Bolsjer, hvilket blev en halvdyt fornøjelses. Vi nåede også at handle lidt ind hos Aldi, før vi gik tilbage til bilen, hvor vi nød vores medbragte madpakker.

I mellemtiden var vejret nået at klare op, så i stedet for at regne stod ned i tykke tove, skinnede Solen fra en høj klar blå stort set helt skyfri himmel og derfor besluttede vi, at vi ville køre en tur ud til Trehøje for at gå en tur i området.

Da vi nåede Trehøje, fandt vi en god parkeringsplads til vores lille bil på parkeringspladens lige foran den højeste af højene, hvor den kunne hygge sig samt slappe sine fusser altså dæk, imens vi brugte de næste små to og en halv times tid på at gå en rigtigt smuk tur i det skønne yderst varierede landskab, før vi satte kursen mod Fjellerup Strand og det lejede sommerhus.

Da vi nåede tilbage til det lejede sommerhus, tilberedte min Skat vores aftensmad, imens jeg fik puttet alle de nyindkøbte varer på plads, fik dagens sold pakket ned, så det ikke kan komme til at tage skade på hjemturen, dækket spisebordet samt talt i mobiltelefon med Poul.

Da vi havde nydt aftens menu, kørte vi ned til Fjellerup Strand, hvorfra vi frysende oplevede, nød samt fotograferede dagens flotte solnedgang, og da vi kom tilbage til det lejede sommerhus, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, hvorefter min Skat fremkaldte alle de billeder, vi begge to har nået at fotografere i løbet af dagen, så vi lige kan nå at se dem, før vi går i seng.