Arkiver

Det er meget muligt …


Hverdagen.

… at jeg både i forgårs, i går samt indtil videre i dag ikke har nået ret meget mere end lige akkurat det så absolut allermest nødvendige, men til gengæld har jeg så nået at læse hele Karin Fossums spændende roman: "Elskede Poona" …

2012/09/14/201.jpg

… der er det femte selvstændige bind i serien om kriminalkommissær Konrad Sejer, og hvis de fire første selvstændige bind i serien er lige så spændende som det femte bind, så er de hermed lige blevet skrevet på min ønskeseddel.

Jeg kan ikke huske, hvornår eller hvor, jeg købte bogen, kun at det var en gang i løbet af sommeren og at jeg gav 30,00 kroner for den.

Selv om der nogle gange også skal være tid til at hygge sig med en rigtigt god læseoplevelse, så må jeg nu nok heller se at komme i gang med noget lidt mere fornuftige end at læse og jeg kan jo meget passende starte med rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt frokost, før jeg lige stryger dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj, så det kan komme på plads i diverse skabe samt skuffer.