Arkiver

Sort computerskærm – Del 4


Hverdagen.

Jeg er inde i en lidt dum periode, for samtidigt med jeg har lyst til at foretage mig en pokkers masse meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, så er jeg også inde i en periode, hvor jeg skal økonomisere med min energi, hvis jeg skal have overskud til i det mindste bare at nå de så absolutte allermest nødvendige af de daglige praktisk opgaver.

Da jeg havde spist min frokost, gik jeg ud til Shurgard, for både min Skat og jeg har mange rigtigt mange meget forskellige ting stående derude, der egentlig ikke betyder noget som helst for os, men som vi stadigvæk bliver ved med at opbevarer, fordi vi har fået dem af andre, der af en eller anden årsag ikke længere selv kunne eller ønskede at opbevarer de pågældende ting.

For mit vedkommen har jeg fået en meget stor del af alle disse mange meget forskellige ting, da først min mormor og derefter min granmoster flyttede på plejehjem, samt en endnu større del af alle disse mange meget forskellige ting, da først min mormor, derefter min granmoster og til sidst min far døde. Alle tingene fejler intet ud over, at de bare ikke lige er min smag eller noget, jeg som sådant kan bruge til noget som helst og i stedet for at de fylder op i vores to lejede rum ude hos Shurgard, kan de jo så lige så godt komme videre i livet.

Jeg var ude hos Shurgard ved 12:30 tiden og de næste to timers tid brugte jeg på at gennemgå nogle af alle de mange meget forskellige ting, der står i det ene af vores to lejede rum. Meget af det kunne bare smides ud og det er derfor sat til side i et hjørne, så vi kan tage det med, næste gang vi kører til Kara, noget af det, der forsat skal gemmes, kunne lægges ned i de seks skuffer i den teaktræs kommode, jeg opbevarer for Poul, og noget af det har jeg taget med hjem, så jeg kan se det igennem herhjemme i fred og ro.

Min Skat og jeg havde aftalt, at når han kørte fra arbejdet, skulle han smutte rundt om Shurgard for at tage mig og de omtalte ting med hjem, men først kørte vi lige rundt om Fona i Skomagergade, hvor vi hentede min computers fladskærm, der var kommet retur fra værkstedet. Det viste sig, at fejlen var lige præcist det, min Skat og jeg havde regnet med, for det er dens power supply altså dens strømforsyning, der er blevet udskiftet.