Dagsarkiv: torsdag, 20. september 2012, 20:15

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2012/09/20/101.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød med maximalt 7% fedt samt salat, der er fremstillet af en fint snittet rød peberfrugt, en håndfuld fint snittede cherrytomater, friskklippet purløg samt friskpillede ærter …

2012/09/20/102.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Dagens kastanjehøst


Hverdagen.

Hvis jeg får muligheden for at gøre det, så samler jeg hvert efterår en lille potion kastanjer, og efter jeg er flyttet til Roskilde, er det blevet meget lettere at gøre det, da der står en hel del meget store samt især meget gavmilde kastanietræer i mit lokalområde. Da alle disse kastanietræer står på offentlige pladser og veje, så er der ikke gjort noget forkert i at samle nogle af de nedfaldne kastanjer op samt tage dem med hjem, hvor de så bliver puttet ned i en lille glasskål, så de kan stå til hygge og pynt et eller andet sted i vores lille lejlighed resten af efteråret samt det meste af vinteren.

I dag da jeg var på vej hjemad fra dagens kombinerede gå- samt indkøbstur, der havde bragt mig rundt om Super Best og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, gik jeg forbi det store kastanietræ, der står på hjørnet af Køgevej samt Nordre Ringvej, og da vinden havde blæst ret så mange af dets kastanjer ned, tog jeg det som en direkte opfordring til, at jeg skulle samle nogle af dem op samt tage dem med hjem.

Så jeg smuttede igennem et af hullerne i den lav hæk, hvorefter jeg gik i gang med at samle kastanjer op. Jeg nøjes dog med at tage de grønne af dem, for når kastanjerne stadigvæk er pakket ind i den grønne beskyttende skald, har de forhåbentlig ikke taget skade, da de ramte jorden, og jeg nøjes med at tage 25 af dem, for andre kastanjeelsker skal også have en chance for at kunne få nogen af dem.

Da jeg kom hjem, puttede jeg alle de grønne kastanjer, hvoraf nogle af dem allerede er begyndt at åbne sig, ned i en lille hvid plastik kurv …

2012/09/20/001.jpg

… hvorefter jeg stillede den ud på en af hylderne ude på altanen, for på den måde måde varer det lidt længere, før de grønne kastanjer åbner sig og dermed får jeg lov til at fryde mig over de kønne brune kastanjers fremkomst i lidt længere tid.

Tobias dag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Tobias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Tobias dag og dagen er officiel mindedag for en meget from mandlig jøde, der omtales i det apokryfe skrift "Tobits Bog" i "Det Gamle Testamente" fra omkring år 200 før vores tidsregning.

Ifølge legenden blev Tobias af sin blide far sendt til Medien efter en stor sum penge og på denne farefulde rejsen blev han beskyttet af englen Rafael.

Lige ledelse ifølge legenden befalede Gud, at Tobias skulle gifte sig med enken Sara fra Ekbatana, der allerede havde haft syv ægtemænd, der alle som en var blevet dræbt på brudenatten af dæmonen Asmodis, men den fromme Tobias gennemførte brudenatten og overvandt dæmonen.

Den sidste af de to legender skulle ifølge diverse overleveringer være baggrunden for, at man i det gamle bondesamfund havde skikken med Tobiasnatten, hvor den nygifte brud og brudgom ikke måtte havde samleje den allerførste nat efter brylluppet for ikke at udfordre Gud eller andre, der efterfølgende ville hævne sig ved at dræbe brudgommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Tobias dag.