… er en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs …

… pomfrit, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:40 …

… og klokken lige præcist 7:46 …

… som jeg tillod mig at bruge lidt tid på at opleve, nyde samt fotografere den via det åbne vindue i vores badeværelse.

Tænk så er vi sørme allerede nået til år 2012 ottende uge og dermed har vi også lige tage hul på det indeværende års ottende mandag samt februars måned næstsidste af slagsen. Det betyder til al held så, at der i hvert teoretisk set nu kun er en uge samt tre dage tilbage af denne vinter, da foråret jo i hvert fald ifølge kalenderen officielt begynder den 1. marts.

Ifølge DMI er der lige nu minus 1,5 grader her i Roskilde, og i løbet af dagen vil udendørstemperaturen nok nå op til cirka tre til fem plusgrader og måske får vi igen i dag lov til at hilse på selveste Solen.

🙂

Min Skat er allerede kørt hjemmefra og lige om lidt møder han på sit arbejde, så han kan komme til at gå i gang med denne uges mange arbejdsopgaver, og jeg sidder endnu en gang foran min computer, imens jeg skiver lidt på min meget mildt skrevet lettere forsømte blog, samtidigt med jeg nyder min morgenmad samt min morgenthe og lige om lidt så går jeg i gang med at finde ud af, hvilke af de mange meget forskellige huslige opgaver, det er allermest vigtigt, jeg når i løbet af denne mandag.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavnsmandag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fastelavnsmandag, der også bliver kaldt for Blå Mandag samt Flæskemandag, falder altid fyrre dag før påskedag og dagen markere, at det nu er ved af være slut med de fede samt hvide madvarer før fasten, der jo begynder Askeonsdag. Så derfor er Fastelavnsmandag samt Hvidetirsdag de to sidste muligheder for at nyde den slags madvarer, før man begynder at faste, hvis man altså begyder på det.

Mange steder benytter man den dag i dag Fastelavnsmandag til endnu en gang at klæde sig ud, slå katten af tønden samt efterfølgende gå udklædt fra dør til dør med et fastelavnsris samt en raslebøsse.

Oprindeligt stammen Fastelavnsmandags tilnavn Blå Mandag fra den katolske tid, hvor mandag efter fastelavn var den eneste hverdag i løbet af året, hvor håndværkerne havde fri, for ellers arbejdede man jo dengang hele ugen undtagen søndag, hvor man jo gik i kirke, og derfor blev Den Blå Mandag brugt til at feste, før man skulle faste.

I den katolske tid var det ikke kun kroppen, der skulle faste ved at man udlod at spise fede samt hvide madvarer, det var også sjælden og derfor blev kirkernes farverige alter samt billeder dagen efter Blå Mandag altså på Hvidetirsdag tildækkede af blåviolette klæder, så kirkegængernes øjne dermed ikke havde noget pænt at se.

Mener man dog, at Fastelavnsmandags tilnavn Blå mandag stammer fra nyere tid nemlig fra den gang, da man fik sine klæder farvet hos den lokale farver, for når han brugte planten vajd til at farve klæderene blå, sørgede han for at gøre det om søndag, da han så var "nødt til" at holde fri om mandagen, hvor klæderene hængte til tørre, derfor bruges begrebet Blå Mandag oftes om en ren pjækkedag.

Udtrykket Blå Mandag bruges også om konfirmandernes fridag efter konfirmationen, hvis denne har fundet sted en søndag, måske skyldes det, at man mener, de nykonfirmerede bruger konfirmationen som en undskyldning for at pjække om mandagen eller fordi de nykonfirmerede bruger mandagen på "at tage ud i det blå".