… æggekage ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, cherrytomater samt nogle skriver rugbrød.
Aftens menu …
Hverdagen.
… æggekage ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, cherrytomater samt nogle skriver rugbrød.
I dag fik jeg taget mig sammen, så selv om jeg har tilladt mig at bruge lidt tid på at nyde morgens helt enkelte, men dog noget så smukke solopgang og de små nyudsprungne blomster den ene af de grønne planter, der står i vores soveværelse, lige for tiden har at byde på, samt tale i mobiltelefon i næsten en halv times tid med min veninde på Bornholm, så har jeg også nået at pakke den flade hvide Kassett papkasse, der rummer alle mine Julius-nisser …
… den flade hvide Kassett papkasse, der rummer mine Nisse Langben nisser samt lidt øvrigt julepynt …
… den flade hvide Kassett papkasse, der rummer alt tilbehøret til mine dejlige baby-tumle-nisser …
… den flade hvide Kassett papkasse, der rummer vinterpynt kasse 1 …
… den flade hvide Kassett papkasse, der rummer vinterpynt kasse 2 …
… samt den flade hvide Kassett papkasse, der rummer vinterpynt kasser tre …
… og dermed så mangler jeg nu kun at pakke de fire stor papkasser fra posthuset, der normalt står ude hos Shurgard, men dem når jeg nok først at gå i gang med i morgen eller på mandag, for nu vil jeg smøre mig noget frokost og når jeg har spist den, så vil jeg gå i gang med at rydde til side, vaske op samt tørre af efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, vande alle vores potteplanter og bagefter stryge dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj, så det kan komme på plads i diverse skabe samt skuffer .
Jeg længes noget så frygteligt efter forår, solskin og varme, for slet ikke at tale om nyudsprugne blomster og fuglesang. Desværre er der bare ikke lige frem noget, der tyder på, at jeg kan komme til at nyde noget af det sådant lige med det sammen og dog … for vores lille mini-orkide i køkkenet blomster stadigvæk og her til formiddag har den en af de grønne planter …
… der står i vores soveværelse, valg at lade nogle at sine små knopper folde sig helt ud …
… og selv om dens blomster meget langt fra er farverige samt store …
.. så er de der og det giver mig håb om, at forårets måske snart vil ankomme til vores breddegrader.
Indtil videre har vejrguderne ikke lige frem været venligsindet i indeværende uge, for de har sørget for, at vejret har været gråt, trist samt vådt. I går eftermiddags sørgede de for, vi fik slud og i nat har de givet os lidt sne, men til al ikke nok til at det ser ud til, det vil blive liggende, hvis solen får lov til at titte frem i dag, hvilket dagens solopgang måske kunne tyde på, at den får lov til at gøre i bare nogle ganske få timers tid.
🙂
Dagens solopgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:34 …
… klokken lige præcist 8:43 …
… klokken lige præcist 8:52 …
… og klokken lige præcist 8:57 …
… som jeg sørgerede for at opleve, nyde samt fotografere den via det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en noget kølig fornøjelse, for lige er udendørstemperaturen her i Roskilde plus kun 0,8 grader, men det er dog trods alt på den lune side af frysepunktet.
For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag.
Ifølge legende blev Sankt Fabian i år 236 udnævnt til pave Fabian den 1., da en flok kristne var forsamlet i Rom for at vægle en ny biskop, pludseligt satte en due sig på Fabians hoved og på trods af at han var en fremmed i byen samt at der var flere kendte mænd imellem kandidaterne til det ledige embede, så tog man det som et tegn på, at han skulle udpeges til det høje embede, hvilket han besad frem til sin død den 20. januar 250.
Det siges, men det vides ikke med sikkerhed, at pave Fabian den 1. døbt kejser Philip Araberen og hans søn, at han stod for byggearbejdet i katakomberne, at han styrkede kirkens organisering i Rom samt at han udnævnte embedsmænd til at registrere martyrernes bedrifter.
Rent faktisk ved man ikke ret meget med sikkerhed om pave Fabian den 1., men der er dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i den kristne kirkes tidlige historie samt at han blev højt værdsat af Cyprianus, der var biskop af Karthago.
Pave Fabian den 1. led martyrdøden under kejser Decius' forfølgelser af kristne den 20. januar 250, og han blev begravet i Callistus' katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.
Ifølge legende var Sankt Sebastian officer i kejser Diocletians hær af livvagter samt hemmeligt kristen, men da dette i år 286 blev afsløret, blev han dømt til døden ved skydning og derfor blev han overgivet til mauretanske bueskyttere, der bandt ham til et træ samt efterfølgende gennemborede ham med pile, men på trods af at han blev ramt af adskillige pile, så døde han ikke.
Det siges, at en enke plejede ham tilbage til livet, men at kejser Diocletian endnu en gang dømte ham til døden og denne gang skulle han dræbes af kølleslag. Bagefter blev Sankt Sebastians lig smidt i en kloak, hvor det blev fundet af en from kvinde, der drømte, at Sankt Sebastian bad hende om at begrave hans lig i nærheden af katakomberne.
I gamle dage troede man, at safterne begynder at stige i alle væksterne på Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag og det er jo dejligt at vide, at på trods af vinternes frost og sne, så er forårets godt nok meget langsomt ved at ankomme til vores breddegrader.