Arkiver

Sjove viskestykker – Del 2


Hverdagen.

Da jeg forlod Super Spar i Dommervænget, forsatte jeg via en gangsti til Netto på Københavnsvej, hvor jeg også kom til at købe en enkelt vare, der ikke lige stod på min huskeseddel. For jeg var nemlig så heldigt, at butikken havde lige præcist et sæt af de søde hvide viskestykker, der er dekoreret med kulørte psykedeliske katte …

2011/05/27/301.jpg

… tilbage. Sættet kostede en rund tyver, hvilket giver en stykpris på en rund tier og det er godt nok meget mere, end jeg normalt plejer at give for viskestykker, men jeg synes, disse viskestykker eller rettere det stof, de er syet af, er så sjovt, at jeg allerede har indtil flere ideer med hensyn til, hvad de kan bruges til.

Jeg kunne godt tænke mig et sæt viskestykker mere af dem med kulørte psykedeliske katte, så nu håber jeg, at enten Evi eller Heidi får fat på et hold til mig, og hvis det utrolige skulle ske og de begge to får fat på et sæt til mig, så gør det slet ikke spor.