Arkiver

Aromatisk badeænder


Hverdagen, Ænder.

Det var begyndt at sne, men til al held ikke særlige meget, da jeg gik hjemmefra ved 9:30 tiden, så jeg kunne være inde hos min zoneterapeut ved 10:00 tiden. Jeg havde godt nok en lille hjemmefremstillet julegave med til hende, men jeg havde under ingen som helst omstændigheder end ikke i min allervildeste fantasi forstillet mig, at hun ville have en lille julegave til mig. Jeg vil ikke skrive, hvad det var, for jeg har på fornemmelsen, at det med en julegave kun er til nogle få særligt udvalgte af hendes kunder.

Da jeg gik fra min zoneterapeut, var det holdt op med at sne eller rettere snevejret holdt en kort pause, men det var kun for at vende tilbage med fornuet styrke, men som allerede skrevet så sneede det ikke, da jeg forlod min zoneterapeut og derfor så forsatte jeg ad Algade, så jeg kunne kommer hen til blandt andre TP Musik for at klare nogle få småindkøb.

Da jeg nåede hen til Bahne, syntes jeg, at jeg kunne se noget små gult nærmere bestemt andegult, og det viste sig at være helt rigtigt, for på et af deres udendørs udstillingeborde stod der nogle klare plastikæsker med små kulørte badeænder og pudsigt nok var der en gul badeand i samtlige af æskerne.

Se sådant noget er jo næsten at friste mig helt ud over evne, så selvfølgeligt skulle jeg tættere på, så jeg kunne komme til at se nærmere på disse små badeænder, for det kunne jo være, at en eller flere af dem gerne ville med mig hjem, og det viste sig at være tilfældet, for jeg kom hjem med dette trekløver …

2010/12/16/101.jpg

… samt dette trekløver …

2010/12/16/102.jpg

… begge hold lå i hver sin lille klare plastik æske og de var sat ned fra 95,00 kroner per sæt til 30,00 kroner per sæt, hvilket er enorm billigt, da det drejer som om badeænder fra Designroom Gruop nærmere bestemt deres Bud serie med Mini Duck Set.

De seks små nye badeænder er for øvrigt aromatiske, så de to gule badeænder lugter af syntetisk banan, den orange badeand lugter af syntetisk appelsin, den pink badeand lugter af syntetisk bubbeltyggegummi, den grønne badeand lugter af syntetisk æble og den blå badeand lugter af syntetisk blåbær.

Jeg fik lige klaret resten af mine småindkøb inklusiv en tur rundt om Føtex i Roskilde Stations Center, før jeg begav mig hjemad og da jeg havde strid modvind på hel turen, var jeg både kold, træt og våd, da jeg endeligt langt om længe nåede hjem. Derfor nøjes jeg med at anbringe poserne med de nyindkøbte varer i vores badeværelse og så gik jeg lige en hurtigt tur over til Fakta i Østervangs Centret. Da jeg kom hjem der over fra, satte jeg lige begge hold nyindkøbte varer helt rigtigt på plads og nu ved jeg, at jeg ikke behøver at skulle ud i snevejret flere gange i dag.