Arkiver

Keramik svampe


Hverdagen.

I sidste uge var jeg om tirsdagen en tur til Waves altså det tidligere Hundige Storcenter og imens jeg stod og ventede på bussen, der skulle fragte mig fra Roskilde til Hundige, talte jeg i mobiltelefon med min veninde på Bornholm. Det viste sig, at hun rent faktisk kom til fastlandet i form af Sjælland i går og da hun skal tilbage til Bornholm allerede igen i morgen, har hun jo ikke lige frem for meget tid til at se nogle af alle dem, hun kender herover, men hun mente, at hun godt lige kunne nå et meget hurtigt smut rundt om min Skat og mig i løbet af formiddagen i dag.

Så for at vi er hjemme, hvis hun får tid til at kigge forbi i dag, kørte min Skat og hjemmefra allerede ved 9:00 tiden for at klare dagens indkøb med mere. Vi startede med at køre over til Aldi på Søndre Ringvej for at købe en god håndfuld af diverse helt almindelige hverdagsting, og derfra kørte vi ud til Silvan for at se, om vi kunne få en lille lampe magen til de to små lamper, vi har hængende over vores seng, så vi kan få et noget bedre lys ude i vores entre, og det kunne vi godt.

Da vi kom ud fra Silvan, lagde vi lige den lille lampe ind i bilens bagegerum før vi gik over til Biva, fordi jeg havde set nogle forskellige små pyntegenstande i deres katalog, jeg gerne ville se lidt nærmere på og det endte da også med, at jeg kom til at købe fire af dem plus lidt mere, der skal bruges til næstens års pakkekalendere. For jeg kom til at købe denne keramik svamp …

2010/11/06/101.jpg

… der er 12,00 centimeter høj og den kostede 19,00 kroner, samt disse tre forskellige keramik svampe …

2010/11/06/102.jpg

… der er 8,00 centimeter høje og de kostede en rund tier per styk. Vi gik tilbage til bilen, hvor vi anbragte de nyindkøbte varer og så kørte vi lige hen til Shurgard, hvor vi hentede nogle forskellige ting, før vi forsatte til Netto på Københavnsvej samt til El-Plus i Gullandsstræde, men det kommer der lidt mere om i det næste indlæg.