Arkiver

Næstved Stor Center


Hverdagen.

Vi nåede at bruge lidt over to og en halv times tid på at går rundt i Næstved Familie Zoo og jeg nåede at holde en næsten nyklækket kylling samt kæle med en masse andre dyr. Havde vejret været til det, havde vi nydt vores medbragte madpakker på en af de mange bænker, der er opstillet i Næstved Familie Zoo, men vejret var stadigvæk overskyet, blæsende samt koldt og derfor spiste vi vores mad i bilen.

Desværre kunne vi ikke nå rundt om Næstved Museum, for det lukker allerede klokken 14:00 om lørdagen, men så blev vi enige om, at vi jo kunne prøve at besøge Næstved Stor Center i stedet for. Det kunne jo så også være, vi lige kunne nå at købe noget af det friske frugt og grønt, vi ikke har mulighed for at købe i vores lokale butikker i løbet af de næste halvanden ugers tid på grund af deres tilpasning af deres varesortiment til den årlige folkevandring op og ned ad Køgevej.

Vi fandt en god parkeringsplads til bilen i den attende række i den røde parkeringszone, hvorfra der ikke var ret langt hen til en at Næstved Stor Centers indgange …

2010/06/26/401.jpg

… desværre havde vi begge to ladet vores kamera bliver i bilens bagagerum og det ærgrede os lidt. For vi kunne godt have tænkt os at få et billede af de to flotte springvand samt det store flotte akvarium, vi kom forbi på vores rundtur i centret.

Næstved Stor Center er et helt traditionelt center, hvilket vil sige, at man finder alle de kædebutikker i det, som man også finder i stort set alle andre centre. Vi undrede os dog lige over, der kun er en såkaldt dagligvarebutik i det, men måske har man nok i en Bilka i et center af denne størrelse. Vi kunne godt havde haft tænkt os, der også lå en Aldi eller en Netto i det, men nu er det første og måske også sidste gang, vi besøger centret, så det gør nok ikke det helt store.

Vi startede med at besøge Vita Dyrecente, hvor vi så på dyr og jeg fik dækket lidt mere af mit behov for at nusse. For der var både kaniner samt marsvin, der gerne ville nusses. Derefter gik vi en runde i centret og der vi var nået cirka halvejs, nåede vi til Bilka, hvor vi lige fik handlet lidt ind. Vi var også rundt om Bilka Havecenter, hvor jeg kom til at købe en ny lille plante …

2010/06/26/402.jpg

… den kostede 19,95 kroner, så det er ikke lige frem noget, der overbelaster vores bugdet.

🙂

Inden vi forlod Næstved Stor Center, nåede jeg også lige rundt om Panduro Hobby, for jeg mangler de helt små lynlåsposer. De er så desværre udgået af deres sortiment. Jeg fik dog købt en enkelt lille ting, jeg skal bruge til en af årets pakkekalendere samt disse tolv små bier …

2010/06/26/403.jpg

… der var sat ned fra 49,00 kroner til 24,50 kroner, til mig selv. Derefter gik vi ud til bilen og efter vi havde anbragt vores nyindkøbte varer i dens bagagerum satte vi kursen mod vores hjem.