Arkiver

Byg en and


Hverdagen, Ænder.

Min Skat havde en ekstra lettere blød fødselsdagsgave til mig, som jeg først kunne få tidligst i dag. For i tirsdag, da han købte alle de skønne led til mine to Pandora armbånd samt mine to Pandora halskæder, havde han nemlig, da han gik forbi Build A Bear ude på Ro´s Torv, fundet ud af, at der den 5. marts i år var kommet en helt ny kramme-nusse-venlig lille ven i form af en kort plysset and og sådant en mente han, at jeg simpelhen bare skulle have af ham i fødselsdagsgave.

Min Skat og jeg var blevet enige om, at når han havde været hos sin faste frisør, skulle vi køre en meget lille tur, hvorunder vi så lige skulle handle ind i fællesskab. Jeg har intet imod, at vi handler ind sammen, men jeg er godt nok ved at være mere end træt af, at jeg ikke selv bare lige kan gå en tur og så handle ind undervejs på grund af min ømme højre hæl.

Min Skat og jeg startede med at køre ud til Ro´s Torv, hvor vi fandt en parkeringsplads til bilen på den tredje etage i parkeringshuset, og så gik vi ned til Build A Bear shoppen.

Skal jeg være 100% helt ærlig, så synes jeg, at ideen samt hele konceptet bag Build A Bear er noget nær genialt … man starter med at finde ud af, hvilket dyr man gerne vil have, så står man mere eller mindre på hovedet i den kasse, hvor i dens slags ligger, så man kan udvælge lige præcist den, det skal være. Rent faktisk er den ikke mere end kun et søllet skind på dette tidspunkt.

Så kan man vælge om dyret skal have en lyd, men der det endnu ikke er muligt at få en rappende lyd, hoppede jeg det trin over samt gik direkte til fyldningen. Her har man mulighed for at vælge, om dyret skal være blødt, hårdt eller der imellem, jeg valgte, at min and skal være lettere erotisk buttet, og man får selv lov til at træde på pedalen, der styrer indsprøjtningen af fyld i ens dyr.

Når dyret er fyldt helt op, skal det have et hjerte, men inden hjertet bliver puttet ind i dyret, skal man lige varme det godt op, og derefter skal man massagere kærlighed og liv i det. Så bliver dyret syet sammen i ryggeren og bagefter bliver det målt samt vejet, og til sidste skal det navngives. Det blev min and så bare ikke, for jeg har endnu ikke fundet ud af, om det er en han eller en hun. Jeg fik dog at vide, at når jeg har fundet af, hvad den skal hedde, så kommer jeg bare derud igen og så bliver den navngivet samt få sin kombineret fødselsattest og navnebevis.

Til sidste, når man er nået til kassen og man har betalt, så kommer dyret ned i en transportkasse af pap, der er formet som et sødt hus …

2010/03/20/001.jpg

… og også her går personen bag disken helt med ind i legen. Faktisk synes jeg, det var nogle utrolig søde ekspedienter, der var i butikken. De gik alle som en helt op i selve skabelse prosessen og så havde de et virkelig godt tag på de kommende ejer af deres produkter.

Jeg er jo voksen i hvert fald hvis vi nøjes med at se på min alder, selv om jeg godt nok på nogle punkter tillade mig at holde liv i mit indre barn, måske især fordi jeg aldrig rigtigt fik lov til at være barn, da jeg var det, og måske derfor synes jeg, at min and er noget helt specielt. Jeg har jo ikke bare valgt den ud af de mange, der var i butikken, jeg har selv været med til at give den sin hel egen personlighed.

Jeg kunne se, at de børn, der var ude i butikken, gik endnu mere op i hele denne proces, end jeg gjorde, og derfor kan jeg virkelige godt forstå, hvorfor disse søde Build A Bear dyr er blevet så populære, for du køber ikke bare et krammedyr, du skaber det der imod selv. Når man tænker på, at man ikke kun får et nyt krammedyr, men at man også har fået hele oplevelse med det skabning med, så synes jeg heller ikke, at disse krammedyr er dyre.

Efter denne meget lange smøre, så må I nok heller få et billed af Rappe …

2010/03/20/003.jpg

… som den nok kommer til at hedde, for det er hverken et drengenavn eller et pigenavn, når jeg en gang når ud til Build A Bear på Ro´s Torv for at få den navngivet.

Ind til videre er Rappe blevet siddende i sit trygge hus …

2010/03/20/002.jpg

… for det virker som om, den lige skal have lidt tid, før den har mod nok til at komme i gang med at hilse på vores "få" andre ænder.