Min Skat og jeg blev enige om, at når nu vi allerede havde nået at løse ret så mange af alle de mange meget forskellige praktiske opgaver, vi meget gerne skal samt vil nå at klare i løbet af denne weekend, kunne vi godt tillade os at bruge lidt tid på kun at være kærester og derfor besluttede vi, at "vores" ænder skulle have et lille besøg.

Vi gik vores sædvandelige tur, det vil sige, at vi startede med at gå langs med blokken og derefter forsatte vi ad stamvej, før vi krydsede Astersvej, så vi kunne komme over til stien, der til at starte med har ungdomsboliger på begge side og bagefter skoles boldbane på den ene side og et parcelhuskvarte på den anden side …

… vi nåede til stiens slutning, der hvor man har mulighed for at dreje til højre og derefter kommer man ind i parcelhuskvartet eller man kan dreje lidt til venstre og så kommer man ind i skoven, der er et kønt lille grønt åndehul, som er klemt inde imellem Holbækmotorvejen, skolens boldbane, to forskellige parcelhuskvarter samt et kolonihavehusområde.

Vi forsatte ad skovens hovedsti, til vi nåede til den anden udgang, det vil sige den udgang, der fører igennem et parcelhuskvart og derfra over til dammen …

… hvor ænderne meget hurtigt fik øje på os og især på den pose med brød, vi havde med til dem. Det er tilsyneladende meget let at blive gode venner med en flok sultne ænder, hvilket min Skat …

… og jeg endnu en gang fandt ud af, men på den anden side så varer venskabet ikke længere end til, de har fundet ud af, at posen med brød er tømt.

Vi gik hjemad via kolonihavehusområdet og vi nåede lige en tur rundt om Fakta i Østervangs Centret, hvor vi handlede lidt ind, før vi gik hjem til os selv igen. Da vi kom hjem, forsatte vi begge to med at klarer en god håndfuld af diverse små praktiske opgaver.

Nu er min Skat lige gået i gang med at tilberede vores aftensmad, og derfor vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg lige kan nå at vande alle de alt andet end små plantepusser ude på altanen, før jeg skal i gang med at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi nyder aftens menu.

Så var det sørme allerede igen blevet tid til at forny vores lotterisedler for et halvt års tid. Så derfor var det en af de praktiske opgaver, min Skat og jeg skulle samt ville nå i løbet af denne weekend. Vi var for øvrigt blevet enige om, at vi så ville kombinere fornyelsen af lotterisedlerne med at nå rundt om Shurgard samt handle ind, men da der ikke står så meget til Shurgard, hoppede vi den del af planen over.

Vi startede med at køre ind til Sortebrødre Plads, hvor vi fandt en god parkeringsplads til bilen, derfra gik vi hen til DSBs midlertidigt billetslag i en lille træ barak på Hestetorvet for at hente det nyeste nummer af "Ud og se".

På vej fra DSBs midlertidigt billetsalg og hen til Havanna Huset, hvor vi skulle forny vores Varelotterisedler, så vi lidt på nogle af de ting, lopperne på Hestetorvet havde til salg i dag. Da vi gik forbi et tæppe, hvorpå der lå en hel del legetøj inklusiv diverse plysdyr, trillede denne lille plyssede størrelse …

.. ud foran vores fødder. Min Skat tog den op samt børstede den af og i det sammen sagde damen, der stod i den pågældende loppebod: "Tyve kroner", hvortil min Skat svarede: "OK, sådant en har jeg i min lomme". Så derfor kom den lille piratand med os hjem. Det vil sige, til at starte med kom den ned i et stofnet og derefter kom den sammen med os ind i Havanna Huset, hvor vi lige fik fornyet vores Varelotterisedler. Der var godt nok nogle få gevinster på dem, men desværre meget langt fra nok til at dække fornyelsen for det næste halve års tid, så denne gang måtte vi altså desværre af med penge.

Vi gik tilbage til Sortebrødre Plads samt bilen og derfra kørte vi ud til Vestervænget, hvor vi fornyede vores Klasselotterisedler, dem havde der desværre slet ikke været så meget som bare en eneste gevinst på i denne serie, så her måtte vi altså også af med penge.

Vi kom også til at give klasselotterikollektøren en lille bitte ugle, for hun har det med ugler på lige præcist den samme måde, som jeg har det med ænder, og jeg har stadigvæk nogle få små af slagsen liggende, som jeg havde købt til Mies pakkekalder 2007, men desværre kom Mie aldrig til at få den pakkekalender, da hun døde den 1. januar 2007.

Når nu jeg ikke kan komme til at glæde Mie med de små ugler, jeg havde nået at købe og som hun ikke nåede at få, før hun døde, så glæder vi vores klasselotterikollektør med dem i stedet for. Så hun får en lille ugle af os, hver gang vi fornyer vores Klasselotterisedler, og hun bliver simpelhen vare så glad hver gang, fordi vi har tænkt på hende og vi derfor har en lille ugle med til hende.