I samråd med min fysioterapeut er jeg begyndt at udfordre min ømme høje hæl samt ankel ved at gå en lille bitte tur hver dag. Denne lille bitte tur bliver så forøget med nogle få meter en eller to gange om ugen, sådant at jeg gradvis får trænet min højre ankel samt hæl op, uden de bliver overbelastet.

Indtil videre er det gået rimeligt godt og jeg er nu nået fra at kun lige knap og nap kunne gå 100 meter, før min ømme højre hæl brokker sig højlydt til at kunne gå lige knap og nap 2.000 meter, før den så småt begynder at give lyd fra sig. Så det gå altså den rigtige vej, selv om der stadigvæk er lang uendelig lang vej til de minimum seks, gennemsnitlige otte til ti samt på de gode lange ture tolv kilometer ad gangen.

I dag startede jeg med at gå rundt om skuret med containeren til batterier, containeren til papir samt containerne til dagrenovation, før jeg gik over til containeren til pap. Efter jeg havde smidt dagens beholdning af papemballage ud, fiskede jeg mit kamera op af min ene lomme og derefter tog jeg turens allerførste billeder. For på græsplænen lige bag containeren til pap står de skønneste mælkebøtter …

… jeg ved godt, at stort set alle andre end lige præcist mig betragter dem som ukrudt, der bare skal fjernes så hurtigt som over hovedet taget muligt, men jeg synes, de er så søde, når de står der i fuld blomst og konkurrere med selv solen.

Jeg kunne derfor heller ikke lade være med at skulle have et godt nærbillede af en af disse kønne gule samt næsten selvlysende blomster …

… og så fik jeg også lige et par små travle biller med på billedet.

🙂

Jeg forsatte ad stamvejen, før jeg krydsede Astersvej, så jeg kunne komme over til stien …

… der ligger imellem skolen samt ungdomsboligerne på den ene side og et parcelhuskvarter på den anden side. Flere af buskene og træerne, der står langs med stien er mere eller mindre enten lige ved eller er allerede sprunget ud. For eksempel er syrenernes knopper …

… rigtigt godt på vej til at folde sig helt ud.

Lige længere henne ad stien kunne jeg, at buskene allerede er fuldt udsprungne …

… jeg nåede til enden af stien, hvor man har mulighed for at dreje til højre og så forsætte ind i parcelhuskvartet eller dreje til venstre og så forsætte ind i skoven …

… der er et kønt lille grønt åndehuld, som er klemt inde imellem skolen, tre forskellige parcelhuskvarter, et kolonihavehusområde samt Holbækmotorvejen.

Jeg forsatte ad stien ind i skoven og flere steder på begge sider af den fandt jeg de fineste klumper med nyudsprugne hvide anemoner …

… endnu er skoven stadigvæk meget bar samt åben, men den er så småt begyndt at blive mere grøn samt tæt i det …

… jeg nåede til stiens slutning, hvor man har mulighed for enten at dreje til højre eller til venstre og i dag forsatte jeg til højre, så jeg kom forbi de højre træer med alle fuglerederne …

… hvor der var stor aktivitet, hvilket er enormt svært at få med på et billede …

… jeg så, at bøgene er lige ved at være sprunget helt ud …

… og jeg fik øje på en lille mariehøne …

… der var ud at gå en tur, men den blev genet, da jeg ville fotografere den og derfor så fløj den sin vej.

😉

Jeg forlod skoven og jeg gik ind i kolonihaveområdet …

… hvorfra der lige nu er frit udsyn til de mange fuglereder oppe i de højre træer henne i skoven …

… jeg undlod dog at gå igennem hele kolonihavehusområdet, da jeg forlod det allerede henne ved stien …

… der fører hen til Østervangs Centret. Denne sti har skoven samt skolen på den ene side og et parcelhuskvarter samt et plejecenter på den anden siden.

Flere at frugttræerne langs med stien har de sødeste små hvide nyudsprungne blomster …

… og de fleste af træerne langs med skolens boldbane er allerede sprunget helt ud …

… mens træerne langs med plejecenteret …

… stadigvæk er helt nøgne, men da jeg kom tættere på, kunne jeg se, de også har mange stor grønne samt næste bristefærdige knopper, så det varer nok ikke så længe, før de også folder sig helt ud i al deres grønne skønhed.

Jeg var lige en hurtigt tur igennem Fakta i Østervangs Centret, hvor jeg handlede lidt ind, før jeg begyndte at gå hjem ad igen. Jeg gik dog en lidt kortere tur hjemad, så derfor gik jeg ad den anden sti på højre hånd ind gennem skoven …

… imens jeg gik ad den, fik jeg øje på to legesyge egern, der kravlede op ad et træs stamme, men de havde nu ikke i sinde at sidde stille så længe, at jeg kunne nå at fotografere dem.

😉

Jeg forsatte hen til skovens hovedsti …

… og den …

… forsatte jeg ad, til jeg nåede til stien langs med parcelhuskvarteret på den ene side og skolen på den anden side …

… flere stader langs med denne sti står de flotteste mælkebøtter …

… og flere af frugttræerne ligeledelse langs med stien have åbnet deres søde små hvide blomster …

Det blev så desværre heller ikke i dag, jeg nåede over til dammen samt "mine" ænder, men efterhåndens som min højre ankel samt hæl kan klare, jeg går lidt længere og længere så kommer jeg tættere og tættere på at kunne komme over til dem og forhåbentlig når jeg over til dem iden udgangen af maj måned.

Som jeg allerede har været inde på her til morgen, så kan jeg mærke, det nok bliver ret så begrænset, hvad jeg kommer til at tage mig sammen til at klare i løbet af denne onsdag, men så kan jeg måske altid nå at skrive lidt på min lettere forsømte blog eller simpelhen bare nyde, solen skinner.

Dagens smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 5:30 …

… klokken cirka 5:35 …

… klokken cirka 5:40 …

… klokken cirka 5:45 …

… klokken cirka 5:50 …

… klokken cirka 5:55 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… samt klokken cirka 6:20 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse.

Lige nu er udendørstemperaturen plus 5,0 grader her i Roskilde og solen skinner fra en høj klar blå himmel, men i følge DMI skal vi dog sørger for at nyde solskinnet lige her og nu, for i løbet af formiddagen trækker skyerne sig sammen og resten af dagen bliver nok overskyet.

I går og i forgårs tog jeg mig virkelig sammen og derfor nåede jeg også, når jeg selv skal udtale mig om det, en hel del praktiske ting blandet andet at rydde op samt sortere i indholdet af fire store grønne kommodeskuffer samt få puttet en hel masse ned i dem igen.

I dag havde jeg så håbet på, jeg kunne forsætte med den slags. Det kan jeg nok også godt, men min krop vil nok have bedre af, jeg tager den lidt med ro i dag … for jeg starter dagen med at føle mig dårlig på grund af småmigræne.

Jeg ved udemærket godt, jeg har været inde på det mange gange før, men jeg føler altså stadigvæk, at det simpelhen bare ikke kan betale sig for mig at planlægge noget. For der kommer altid et eller andet, der lige gør, at det bare ikke bliver, som jeg havde drømt om, håbet på samt planlagt.

Solen er så småt ved at gå ned over Køgevej, hvilket så sådant ud ved 20:24 tiden …

… min Skat sidder foran sin computer og selv om klokken ikke er mere en halv ni om aften, så varer det ikke ret mange minutter, før jeg er gået i seng. Jeg er simpelhen så træt lige nu, at jeg nærmest føler mig dårlig på grund af træthed.

… æggekage, der er pyntet med lidt ketchup, cherrytomater samt nogle skriver rugbrød.

… så godt eller skrevet på en anden måde … det er det nødt til at være, for lige nu orker jeg simpelhen bare ikke at klare mere af den slags i dag, hvis jeg også skal have overskud nok til at kunne aflive opvasken sammen med min Skat, når vi har spist til aften, og jeg skal kunne være bare en lille bitte smule selskabelig over for ham i løbet af aften.

I lørdags nåede vi blandt mange andre ting at køre rundt om Shurgard for at hente de sidste tre af de fire store grønne kommodskuffer, der måler 38,50 x 37,00 x 15,00 centimeter indvendigt, så der kunne være samt var en hel del i dem. I går formiddags nåede jeg at tømme dem samtidigt med jeg også nåede at få ryddet op samt sorteret i alt deres indhold. Det endte med at næsten to tredje dele af deres indhold røg ud eller rettere kom ned i nogle poser, der skal til genbrug.

I forrige uge nåede jeg at tømme den første af de fire grønne kommodeskuffer samt de to store hvide kommodeskuffer, der måler 35,00 x 34,50 x 28,50 centimeter indvendigt, og på denne måde havde jeg så lige pludseligt ikke mindre end seks tomme kommodeskuffer, der jo kunne bliver lagt noget ned i. Da disse seks kommodeskuffer skal tilbage til Shurgard, hvor de to kommoder, de er taget fra, jo står, skal det, der bliver lagt ned i dem, allerhelst være noget, jeg ikke lige skal have fat i dagligt, men som jeg samtidigt gerne vil forsætte med at passe på og som jeg nogenlunde let kan få fat på.

Det er derfor endt med, min Skat og jeg er blevet enige om, at vi putter alle de fotoalbum, vi mere eller mindre er blevet pålagt, vi skal passe på, og som ikke betyder noget for os, da ingen af os har behov for at sidde at bladre dem igennem dagligt og dermed hænge fast i en fortid, der langt fra var så god, som alle disse billeder jo så gerne skal kunne bevise, den var, ned i de to store hvide skuffer. Den ender nok med, min Skats fotoalbum kommer til at fylde den en af de to store hvide kommodeskuffer og mine fotoalbum kommer til at fylde den anden af de to store hvide kommodeskuffer. Dermed er de fire store grønne skuffer stadigvæk tomme.

I går nåede jeg at fylde hele den ene af de fire grønne kommodeskuffer op med diverse kreative materialer primært af karton og papir. Det er alt sammen noget, jeg stadigvæk gerne vil passe på, da jeg stadigvæk drømmer om samt håber på, jeg på et eller andet tidspunkt kan komme til at bruge dem, men omvendt er jeg så også så realistisk, at jeg udemærket godt ved, at det ikke bliver hverken i dag, i denne uge, i denne måned eller i dette år. Så derfor kan de godt være på Shurgard, hvor jeg jo stadigvæk sådant nogenlunde rimeligt nemt kan komme til dem.

I dag har jeg så nået at putte de af de ting, jeg i går havde taget op af de tre store grønne kommodeskuffer, der stadigvæk skal gemmes, ned i dem igen. Denne gang har jeg så bare lige oprettet et regneark til hver skuffe, hvori jeg har skrevet, hvad der er blevet lagt ned i dem, og da jeg var færdigt med det, havde jeg stadigvæk næsten to tomme skuffer tilbage, for der lå kun fire meget små ting i den ene af disse to skuffer.

Derfor gik jeg i gang med at tømme den ene af de endnu ikke udpakkede flyttekasser, vi stadigvæk har stående inde i stuen. Den indeholdte blandt andet diverse små og mindre billedrammer samt små og mindre passepartouter af syrefri karton, jeg har købt, fordi de skal bruges til nogle billeder, jeg har drømme samt planer om at brodere, klippe, male, tegne samt sy, men så længe jeg ikke har nået at fremstille billederne, får jeg jo heller ikke bruge for hverken passepartouterne eller rammerne og derfor kan de jo godt være ude på Shurgard, indtil jeg får brug for dem.

Nu har jeg lige klappet den tømte flyttekasse sammen samt stillet den hen i et hjørne, og derefter satte jeg de fire store grønne kommodeskuffer over på hinanden …

… på gulvet inde i vores stue, hvor de så kan stå indtil vi næsten gang køre til Shurgard, og så håber jeg, at jeg kan nå at blive færdige med de to store hvide kommodeskuffer i løbet af i morgen og i overmorgen, så vi måske kan køre på Shurgard med det hele allerede i løbet af den kommende weekend.

I går morges skrev jeg blandt andet …

Det er mandag morgen og dermed er en hel ny arbejdsuge lige begyndt. Denne arbejdsuge er så i hvert fald for min Skats og mit vedkommen 20% kortere end, hvad en helt normal arbejdsuge plejer at være, eller skrevet på en anden måde den kommende weekend er 50% længere, end hvad en helt normal weekend plejer at være.

… dette har fået mig til at tænke lidt på, hvor stor forskel der i grunden er på, hvordan man beskriver en ting. For der er jo slet ingen former for tvivl om, at 50% er 2½ gang mere end 20% eller er det nu også altid det ?

I dette tilfælde er en reducering af indeværende uges antal af arbejdsdage med 20% jo lige med en hel arbejdsdag mindre, men en forøgelse af denne uges antal af fridage med 50% er jo kun en hel fridag mere. Så både reduceringen på 20% så vel som forøgelsen med 50% er lige med en dag. Det vil altså sige, at de to meget forskellige procentsatser repræsentere lige præcist den samme værdi.

Så tænkt lidt over dette næste gang du læser om et eller andet, der er forøget eller reduceret med en eller anden procentsats, om det nu også er helt så godt eller helt så slemt, som det lige ser ud til at være.

… burritos ( læs: majspandekager ) …

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød, en kvart fint snittet agurk, en lille håndfuld fint snitte cherrytomater samt en håndfuld frisk pillede ærter …

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en minimal opvask.

Som jeg skrev lidt om i det forrige indlæg, så har jeg brugt lidt af denne morgen på at fotografere den opstående sol. Så derfor kan det næppe komme bag på nogen, der her kommer en lille billedserie af dagens smukke solopgang over Astersvej, som den så ud klokken henholdsvis cirka 5:30 …

… klokken cirka 5:35 …

… klokken cirka 5:40 …

… klokken cirka 5:45 …

… klokken cirka 5:50 …

… klokken cirka 5:55 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:15 …

… samt klokken cirka 6:20 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, imens jeg kunne køre, hvordan hele vores lokalområde vågnede mere og mere op og dermed blev mere og mere klar til at tage hul på denne dags mange forskellige opgaver.

Lige nu er det plus 7,4 grader udenfor her i Roskilde og i følge DMI skulle udendørstemperaturen kunne nå op omkring de femten plus grader i løbet af eftermiddage. Hvis den gør det, så skal jeg nok sørger på at holde en kort pause lige midt i en solstråle ude på altanen i løbet af eftermiddagen

Det er mandag morgen og dermed er en hel ny arbejdsuge lige begyndt. Denne arbejdsuge er så i hvert fald for min Skats og mit vedkommen bare lige 20% kortere end, hvad en helt normal arbejdsuge plejer at være, eller skrevet på en anden måde den kommende weekend er 50% længere, end hvad en helt normal weekend plejer at være.

Dette skyldes, det er Store Bededag på fredag, der for øvrigt også er Valborgaften, men det er der nok ikke mere ret mange, det ved hvad er.

Min Skat og jeg har for længst tage hul på ikke kun denne mandag, men også på denne arbejdsuge for han er som ment også allerede gået hjemmefra og lige om lidt så møder han forhåbentligt på sit arbejde. Selv sidder jeg ved mit skrivebord, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min lettere forsømte blog, eller retter jeg ligger nu mest af alt i fast rutefart fra mit skrivebord inde i vores soveværelse samt til det åbne vindue i vores badeværelse, hvorfra jeg fotografere den opstående sol med cirka fem minutters mellemrum.

På vores seng står de tre store grønne kommodskuffer …

… min Skat og hentede ude på Shurgard i lørdags, og da de måler 38,50 x 37,00 x 15,00 centimeter indvendigt, så kan der jo være en hel del i dem. Det er min mening, at denne mandags hovedopgave skal være, at jeg skal have tømt alle tre kommodeskuffer, hvilket jo nok ikke kan tage ret mange sekunder, det er jo bare lige at vende bunden i vejret på og så er det overstået.

😉

Derimod kommer jeg nok til at skulle bruge lidt længere tid på at få ryddet op samt sorteret i alt deres indhold, så jeg dermed kan finde ud af … hvad der forsat skal gemmes samt hvad det skal gives væk eller smides ud. Hvis jeg når så langt i dag, kan jeg måske allerede i morgen kommer i gang med at finde ud af, hvad der fremover skal ligge i disse tre eller rettere fire skuffer, for der er jo også den, vi hentede på Shurgard for cirka to uges tid tiden.

Under alle omstændigheder har jeg sat mig for, at jeg skal være 100% helt færdigt med disse fire store grønne kommodekuffer inden den kommende weekend, hvor jeg håber, min Skat og jeg får tid til at køre dem ud til Shurgard igen, så vi har dem mindre stående og fylde op i vores lille lejlighed.