Klokken har lige passeret 21:00 og nu er jeg igen lige klar til at putte i seng for at sove mindst fem kvarter i timen. For mindre kan bestem ikke gøre det, hvis jeg skal have en bare nogenlunde rimelig chance for at kunne vågne veludhvilet og klar til at tage hul på en hel ny aktiv dag igen i morgen tidlig.
Meget typisk for mig når jeg er syg, så lige så snart jeg så småt begynder at have det sådant bare tilnærmelsesvis nogenlunde bedre, så begynder jeg også at tage hånd om alle de mange meget forskellige daglige gørmåle, lige som jeg også går i gang med at komme til bunds med hensyn til løsningen af alle de mange forskellige opgaver, jeg har forsømt, imens jeg har vært syg, og tiden efter den luftvejs infektion, jeg hyggede mig med i det meste af hele sidste uge, er bestemt ikke undtagelsen, der kommer til at bekræfte den regel.
I morges stod min Skat og jeg op til vores helt normale stå-op-tid på en hel almindelig hverdag, hvor han skal på arbejdet og jeg bare skal "drysse rundt" herhjemme. Lige så snart min Skat var gået hjemmefra og jeg havde vinket farvel til ham, smurte jeg min morgenmad samt tilberedte jeg min morgenthe. Derefter tog jeg begge dele med ind i vores soveværelse, hvor jeg satte mig ved mit skrivebord, så jeg med hjælp fra min computer kunne skrive et lille indlæg på min blog, imens jeg nød min morgenmad og min morgenthe.
Klokken lidt i 7:00 slukkede jeg for min computer, derefter satte jeg vaskemaskinen i gang med en kulørt finvask på 40 grader, hvorefter jeg selv gik i bad. Så tømte jeg vaskemaskinen og hængte det meste af det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet, før jeg satte vaskemaskinen i gang med en sort finvask på 40 grader, som den hyggede sig med, imens jeg lige fik strøget det tøj fra dagens første maskinefuld, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt.
Så spiste jeg et æble, imens jeg besvarede en e-mail, hvorefter jeg tømte vaskemaskinen og hængte det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet, før jeg gav mig til at stryge det, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt.
Jeg gik rundt om containeren med papir samt rundt om containeren med pap, før jeg gik til Netto på Holbækvej, imens jeg talte i mobiltelefon med Wivi. Da jeg var færdigt med at handle ind hos Netto, gik jeg hjemad, imens jeg talte i mobiltelefon med min veninde i Rønnebærparken og dermed fik jeg lige en aftale med hende i hus. Jeg smuttede lige rundt om Aldi på Ringvejen, og jeg fik klaret nogle få indkøb der, før jeg gik hjem og satte de nyindkøbte varer på plads.
Jeg nåede at skrive et lille julekort samt pakke adventkalenderen og julegaven til min veninde på Bornholm ned i en lille papkasse. Jeg nåede også at skrive et lille julekort samt pakke adventkalenderen og julegaven til min veninde i … bynavnet er indtil videre hemmeligt, for modtageren skal ikke have noget af vide om denne adventskalender, før hun står med den i sine hænder, ned i en lille papkasse. Så smurte jeg min frokost, som jeg spiste, imens jeg læste samt besvarede en enkelt lille e-mail.
Jeg tog posen med de to pakker, der skulle afsendes fra posthuset, og derefter gik jeg ind til Roskilde station, hvor jeg mødes med Heidi ved 12:15 tiden, ganske som vi havde aftalt, at vi skulle gøre det, for hun og jeg skulle på en fælles julegave shopping tur i dag. Vi startede med at gå rundt om Kort & Godt på stationen og derefter gik vi rundt om posthuset, så jeg dels kunne få afsendt de to pakker og jeg dels kunne få købt frimærker samt julemærker til årets julekort, som jeg for øvrigt stadigvæk mangler at skrive, men jeg skal nok nå det.
Heidi og jeg gik tværs hen over Hestetorvet og derefter startede vi vores fælles julegave shopping tur med at besøge Kvickly, før vi forsatte ad Algade, imens vi dels så på butiks vinduer og vi dels fik besøgt en del butikker blandt andre Tiger, hvor jeg købte nogle få små ting, jeg skal bruge til et par at næste års kalendergaver, for jeg er allerede så småt gået i gang med forberedelserne til julen 2010.
Vi gik tværs hen over Stændertorvet, før vi forsatte ad Skomagergade, hvor jeg hos Intersport fik købt både julegaven samt fødselsdagsgave til Heidis søn. Så nu manglede jeg kun julegaven til hendes mand. Den fik jeg desværre ikke købt og det på trods af, at vi rent faktisk var i mange forskellige butikker. Så det endte med, at jeg gav Heidi det kontante beløb, som jeg har tænkt mig, hendes mands julegave sådant cirka rundt regnet må koste i år, og så lovede hun, at hun vil købe den for mig.
Før Heidi og jeg afsluttede vores fælles julegave shopping tur, nåede vi lige at besøge det lille hyggelige Håndværksmusum, der ligger i Den Gamles Købmandsgårds baggård. Derefter gik vi en lille omvej hjem til mig, og da vi kom hjem stillede jeg mig at pakke både julegaven samt fødselsdagsgaven, som jeg havde købt under turen, ind, så de også var klar til aflevering. Det viste sig, at Heidi var skrupsulten, da hun ikke havde nået at spise frokost, før vi mødtes. Så derfor blev hun "tvunget" til at smøre sig et par madder samt til at smage min Skats frikadeller.
Min Skat, der var kommet hjem fra arbejdet lige før Heidi og jeg nåede at komme hjem, kørte til dobbelt træning og da jeg havde opdaget, at vi ikke havde halvdelen af det, der skulle udgøre aftens menu samt Heidi gerne ville have en smøg, hvilket hun og alle andre ikke ikke må nyde i vores lejlighed, da vores hjem er 100% røgfrit, slog vi to fluer med et smæk og derfor gik vi til Aldi på Ringvejen.
Når vi nu alligevel skulle en tur til Aldi, kunne jeg jo lige så godt købe de ting, som jeg ellers havde sat mig for, jeg først skulle købe i morgen, med det samme, så det gjorde jeg. Heidi og jeg gik hjemad via Musicon området og dermed fik jeg også lige vist hende det område af Roskilde samt fortalt hende lidt om alle de mange spændende visioner bag projektet.
Heidi og jeg nåede at tøsse-hygge-snakke i en lille times tid, før Brian kom for at hente hende. Da Brian og Heidi gik, fik de posen med fødselsdagsgaverne til den ene tredjedel af familien i Jyderup, posen med alle julegaverne til familien i Jyderup samt posen med Heidis pakkekalender med og de afleverede en pose, der indeholdte julegaverne …
… til min Skat og mig fra familien i Jyderup samt to poser, der indeholdte denne pakkekalender …
… til mig fra Heidi. Hvor heldig har man lige lov til at være ?
Da Heidi og Brian var kørt, gik jeg i gang med at stryge resten af de to maskinefulde ( 53 stykker ) tøj, som jeg nåede at vaske i løbet af morgen, så det alt sammen kunne blive hængt samt lagt på plads i diverse skabe samt skuffer, og derefter nåede jeg lige præcist at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter dels min Skats og min morgenmad samt dels min Skats, Heidis og min frokost, før min Skat kom hjem fra dobbelt træning og han gik i gang med at tilberede vores aftensmad, imens jeg lige nåede at tømme hans to træningsposer samt jeg lige fik puttet hans brugte træningstøj ind i vaskemaskine, hvorefter den blev sat i gang og jeg selv fik dækket vores spiseborde, så min Skat og jeg kunne sidde ved det, imens vi spiste til aften samt vi lige fik hygge talt lidt sammen.
Nu er min Skat og jeg lige blevet færdige med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores aftensmad og som jeg startede med at skrive i starten af dette indlæg, så er jeg lige klar til at blive putte i seng for at sove. For jeg tillader mig at være træt efter, hvad jeg selv vil kalde for en aktiv dag.