Dagsarkiv: lørdag, 17. marts 2007, 16:37

Forårsnederdel


Håndarbejde.

Jeg er helt stolt af mig selv lige nu. For i dag har jeg endenligt taget mig så meget sammen, at jeg har fået aflivet den bunke med reperationstøj, som jeg har opbygget i løbet af det sidste halve års tid.

🙂

Nu har jeg det desværre bare sådant, at lige så kedeligt, som jeg synes, det er at aflive bunken med reperationstøj, lige så sjovt, synes jeg, det er at sy nyt.

Så jeg fandt en rest tryk bomuld med forårspatchwork ( nogen vil jo nok mene, at det snare er påskepatchwork ) frem, som jeg en gang i tidernes morgen – nå … ok da … så for cirka 10 år siden – har købt for 35,00 kroner hos LGL Stoffer i Herlev. For nu havde jeg fundet ud af, hvad jeg ville bruge den stofrest til …

2007/03/17/001.jpg

… der er bestemt ikke meget desing over denne nederdel. Det er faktisk kun et stykke stof, der er rettet til, så det er blevet til en retsidet firkant. Jeg har så lagt de to æggekanter ret mod ret og syet en stikning, hvor efter jeg har bukket om for oven til en løbegang, samt lagt den op for neden. Og dermed har jeg nu fået forårets / påskens mest aktuelle nederdel.

😉