Dagsarkiv: søndag, 10. december 2006, 17:35

Nissehueløb med mere


Hverdagen.

I formiddags var min Skat til "Nissehue-løb" i Folkeparken og selv om han var påklædt efter foreskrifterne …

20061210-10.JPG

… så vandt han desværre ikke noget denne gang, men hvad … det vigtigste er vel også at være med til at støtte det store stykke arbejde, som den lokale løbeklub "Løb For Livet" gør og da der i dag var deltager-rekord med ikke minde end 485 små og store løbende "nisser", så er der andre end os, som gerne vil beholde dette sunde indslag i Foldeparken.

🙂

I eftermiddags fik vi i fællesskab ryddet op og gjort lidt rent i vores hjem, jeg fik også lige taget et billed at denne uges "høst" af nye familiemedlemmer til min lille samlig af ænder …

20061210-09.JPG

… da de sad i en klump på vores spisebord og ventede på, at de skulle for tildelt en plads i vores hjem.

🙂

Og så har vi endnu en gang kunne nyde en virkelig flot eftermiddags-himmel med den nedgående sol …

20061210-11.JPG

Jeg har desværre ikke fået nået ret meget i vores hjem i denne uge heller og jeg har svært ved at finde julestemningen frem i år, det sidste skyldes nok, at det, som jeg forbinder med julehygge, det har jeg ikke haft tid til endnu og nu er jeg ved at være nået dertil, hvor jeg godt kan indse, at jeg heller ikke i år får lov tl at julehygge på min måde.

Igen i denne weekend har jeg brugte det meste af tiden på mit arbejde, da jeg igen for tiende uge i træk har været nødt til at tage arbejde med hjem, hvis bunkerne med uløste opgaver ikke skal nå at blive alt for store.

Alt i alt så har jeg brugt 14:00 timer af denne weekend på mit arbejde, for så lang tid tog det for mig at komme igennem alle de bilag, som jeg havde taget med hjem, så jeg føler ikke, at jeg på nuværende tidspunkt har haft weekend i denne uge.

🙁

Jeg håber ikke, at det bliver ved med at være nødvendigt for mig at tage arbejde med hjem hver weekend, for nu, hvor det har stået på i ti uger, er jeg begyndt at kunne mærke, at det slider lidt for meget på mig og jeg har ikke lyst til at køre ned endnu en gang på grund af et dårligt arbejde.

Dagens nye ænder


Ænder.

Igen i dag har jeg fået ikke mindre end tre adventsgaver og en pakkekalendergaver, så jeg har virkeligt brugt tid på at pakke ud her til morgen.

😉

I dagens adventsgave fra min Skat, var der en DVD, som jeg glæder mig til, at vi får tid til at se. Måske kan vi nå det i løbet af vores juleferie.

🙂

I dagens pakkekalendergave fra Høje Tåstrup gemte der sig denne glade plys ælling …

20061210-01.JPG

… med et noget træt udtryk. Den er nok blevet træt af at ligge klemt inde i pakken.

😉

I dagens adventsgave fra Store Valby var der denne lille familie-idyl …

20061210-02.JPG

… i porcelæn.

Og i adventgaven fra Fakse var der et broderi-kit til dette lille billed …

Me_to_You_-_Mistletoe.jpg

… som jeg glæder mig til at brodere.

🙂